Klubmesterskaberne i slagspil og hulspil afvikles hvert år i august/september og følger de af DGU fastsatte anbefalinger.
Indledningsvis spilles der slagspil over 36 huller, hvor spillerne inddeles i nedenstående aldersklasser. Der kåres en mester i hver årgang såfremt der er minimum to tilmeldte i den pågældende årgang.
Juniorer piger / drenge | Damer / Herrer |
Midage damer / herrer | Senior damer / herrer |
Veteran damer / herrer | Superveteran damer / herrer |
De otte bedste herrer og fire bedste damer på tværs af alle årgange kvalificerer sig til hulspilsmesterskaberne, hvor den endelige klubmester for henholdsvis damer og herrer kåres.